Plads til mit barn

Plads til mit barn

Kontakt Æblehuset – så laver vi en aftale om rundvisning.

Overvejer du at skrive dit barn op til Æblehuset – synes vi du skal tage en rundvisning. Det tager typisk en ½ time og udover en masse viden om vores praksis, får du også muligheden for at opleve stemningen og kulturen i huset!

På rundvisningen vil vi vise og fortælle nærmere om Æblehuset, og du får muligheden for at være i dialog med os undervejs, så du kan få svar på de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Når du har hørt nærmere om hvad vi står for og aktivt besluttet at det matcher dit syn på en god daginstitution, skal du skrive dit barn på ventelisten via Herlev kommunes hjemmeside.

Æblehuset er en meget søgt institution, så det er desværre ikke alle børn på ventelisten der får plads hos os, men følgende råd kan måske hjælpe:

– Sørg for at skrive dit barn tidligt op til en plads, så du har så meget anciennitet som muligt.

– Vælg ikke en for tidlig behovsdato, og udvis fleksibilitet, måske kan du strække barslen eller få hjælp af en bedsteforælder til det er muligt at få pladsen.

– Vælg altid andre prioriteter (institutioner) end Æblehuset. Der er mange gode institutioner i kommunen, og får du ikke Æblehuset er det godt at have andre ønsker.

 

Vi modtager meget sjældent børn ældre end 2 år, da vi med vores store vuggestue, er selvforsynende. Tag dog en snak med indskrivningen hvis du har barn i dagpleje, søger overflytning fra en anden institution eller er tilflytter til kommunen. Måske er der alligevel en plads.

Vi tager meget gerne en snak med jer eller viser jer rundt i Æblehuset, men Æblehusets ledelse har ingen indflydelse på hvilke børn der kommer ind.

Du finder de gældende retningslinjer samt link til den digitale indskrivning på Herlev kommunes hjemmeside.

 

Tags: Plads i Æblehuset

Back to Top