Æblehuset er en integreret daginstitution med 75 børn og 18 pædagogiske personaler. Børnene er fordelt i et vuggestuehus og et børnehavehus forbundet af en gang.

I vuggestuen er der to grupper og i børnehaven er der 3 grupper. I hver gruppe er der ca. 15 børn født i samme år og som følges ad fra vuggestuen og frem til skolestart.

(Vi har struktureret os på denne måde, for at kunne tilbyde alle børn passende udfordringer samt for at skabe tryghed og udvikle et stærkt socialt fællesskab i aldersgruppen.)

Æblehusets overordnede vision er at skabe en inspirerende ramme med engagerede, autentiske og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Nærvær, omsorg, anerkendelse, empati og kommunikation er nøgleværdier som du og dit barn vil opleve i Æblehuset.

I hverdagen har vi et stort fokus på børnenes leg som er fundamentalt for børns trivsel og udvikling.

I Æblehuset vægter vi forældresamarbejdet højt.

Vi ønsker derfor en tæt dialog og samarbejde med dig som forælder og vil gerne lytte til og udnytte dit kendskab til dit barn.

Du er altid velkommen til at booke et besøg i Æblehuset hvis du ønsker at se os eller vide mere om vores børne- og læringssyn samt hverdag.

Du kan få mere at vide her.