I Æblehuset er vi optaget af børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Æblehusets børnesyn værner om børnenes perspektiver og deres ret til leg og medbestemmelse. Vi er derfor optagede af at skabe nære og tillidsfulde relationer til børnene, hvor vi er nysgerrige og interesserede i barnets liv, herunder intentioner, samt hvad der optager barnet.

Legen er central i Æblehuset og et gennemgående element i hverdagen.

Igennem legen deltager børnene i udviklende fællesskaber, og styrker sociale kompetencer.

Vi skaber plads, rum og tid til, at børnene kan udforske med krop og sanser. Børn er af natur nysgerrige hvilket vi værner om.

Vi møder børnene med undren, nysgerrighed og udfordringer og giver mulighed for at eksperimentere med fx materialer og gøre egne opdagelser og erfaringer.

Brænder du for at få en dybere indsigt i Æblehusets pædagogiske fundament kan du få meget mere viden i vores styrkede pædagogiske læreplan, som du kan læse her.